Hvordan laver du et godt Ja Tak tilbud?

6. mai 2022

Få svar på hvad der kan gøre dit Ja Tak tilbud mere effektivt 📈🚀

 

Når folk interagerer med dit Facebookopslag, klikker på det, kommenterer det eller deler det, kategoriserer Facebook opslaget som succesfuldt. Kort sagt bliver de mest succesfulde opslag favoriseret over andre opslag og dermed vist til endnu flere brugere på Facebook.

 

En af fordelene ved et Ja Tak tilbud er flere interaktioner og større organisk rækkevidde end almindelige opslag, og derfor favoriserer Facebook dine Ja Tak tilbud.

 

 

Beskriv din vare og hvordan den købes

 

En god beskrivelse af varen er altid essentiel. Det er vigtigt, at du starter med at beskrive varen i Facebook opslaget.

 

Beskriv hvad du sælger, og hvorfor dine kunder bør købe din vare. Brug gerne tillægsord som fx lækre, eksklusive, fantastiske osv. 

 

Når du har beskrevet varen, kan du øge impulskøbseffekten ved fx at skrive ”Så længe lager haves” eller ”Kun i dag”. Kundens oplevelse af tilbuddet vil være ’Det er nu eller aldrig’. På den måde motiverer du kunden til at træffe en beslutning om køb med det samme.

 

Når du har beskrevet varen, eventuelle varianter, prisen og besparelse, skal du huske at tilføje praktisk information om tilbuddet til sidst.

Praktisk information, du bør have med, er:

 

✅Afhentnings- og/eller Leveringsbetingelserne

✅Frist for bestilling

✅Hvordan kunden bestiller

✅Tilbudsperioden

 

Obs: Bruger du JaTakPortalen.dk kommer information om hvordan kunden bestiller med automatisk

 

Vær opmærksom på de nye regler for prismarkedsføring, når du beskriver din vare:

 

Hvis der er tale om et tilbud kræves det, at førprisen nævnes med det præcise beløb. Førprisen skal være den laveste i normalprisperioden. Samtidig ændres normalprisperioden fra 42 dage til 30 dage.

 

Lægger du et tilbud op, skal tilbudsperioden også nævnes, hvis den er over 10 dage. For letfordærvelige varer skal du synliggøre tilbudsperioden, hvis den er over 5 dage.

 

Du kan læse mere om de nye regler for prismarkedsføring hos Dansk Erhverv her.

 

 

Giv et godt tilbud

 

Prisen spiller altid en rolle, når du sælger en vare. Dermed ikke sagt, at du skal sælge det hele til det halve.

 

Det kan være en god idé at give et rigtig godt slagtilbud, hvis du fx har et parti datovarer, som bare skal ud af butikken. Har du en vare som er unik, så kan du roligt tage prisen for varen.

 

En anden måde at opstille et godt Ja Tak tilbud er ved at sammensætte varer. Du sælger fx Badebassin + Rens eller PS5 + spil + ekstra controller. Du får solgt mere, og normalprisen samt besparelsen ser større ud for kunden, som også får en lettere dag, ved at købe det hele samlet ét sted – i din butik.

 

 

Synliggør besparelsen

 

Du kender det sikkert selv. Du spotter en god besparelse, og skal da liiiige se lidt nærmere på det tilbud…

 

Fortæl kunderne hvad de sparer. Det kan du gøre ved at skrive en %-del besparelse eller besparelsen i kroner.

 

Gå efter den besparelsesbeskrivelse der ser størst ud. Fx ser en besparelse på 30 kr. ikke så kraftfuld ud, men er 30 kr. 50% af førprisen, kan du vælge at skrive 50%. 50% ser ud som en større besparelse end 30 kr.

 

Om det er besparelsen i kr. eller %, der ser ud som det bedste tilbud, varierer fra tilbud til tilbud. Overvej hvad der virker bedst for dit tilbud.

 

 

Vær flittig med linjeskift i din tekst

 

Kunderne skimmer på internettet, og du mister deres interesse, hvis du laver for tung og tæt tekst.

 

Sørg for at teksten er let læselige, overskuelig og luftig med linjeskift.  

 

 

Brug af Emojis 😄

 

Emojis giver blikfang, og er i høj grad synonym med et Ja Tak tilbud.

 

Der er ikke nogen facitliste på brugen af emojis. Nedenstående billede giver et godt bud på brug af emojis som blikfang i et Ja Tak tilbud.

 

 

Det kan være meget individuelt hvilke og hvor mange emojis, man bruger.

 

Lad dine tidligere almindelige opslag være en rettesnor, og skru lidt op, når du laver et særligt Ja Tak tilbud. Sådan bevarer du en rød tråd i din generelle markedsføring, og giver samtidig udtryk for at du har et godt tilbud, der skiller sig ud.

 

 

Vær visuel - Brug billede eller video

 

Et gammelt ordsprog siger, at et billede siger mere end 1000 ord, og det er ikke helt forkert, når man skal sælge en vare.

 

Facebook er fyldt med opslag. Når brugeren åbner sin Facebook, ligger der allerede masser af underholdende billeder og videoer. Du skal sørge for, at dit opslag er fangende nok til, at brugeren gider at standse sin evindelige scroll ved netop dit opslag – og her har du brug for noget visuelt 👀

 

Har du fået brugeren til at stoppe ved dit opslag og bare bruge lidt tid på det, så har du allerede vundet fordel i Facebooks algoritme, og Facebook vil vise dit opslag til flere brugere 📈

 

Dertil kommer selve salget af varen. Vi shopper i den grad med øjnene, og hvis vi ser noget vi kan lide, så er vi mennesker mere tilbøjelige til at slå til. Det er derfor vigtigt, at du gør dig umage, når du tager et billede.

 

👉Billedet kan være afgørende for om du får solgt lidt, meget eller slet ingenting👈

 

Snakker vi om fødevarer, så er det endnu vigtigere. Hvem gider at sætte tænderne i et stjerneskud, som har en underlig farve, og hvor man ikke kan se om salaten er fra i dag eller i sidste uge?

 

 

Hvornår skal du lægge et Ja Tak tilbud op? 

 

For bedst at vurdere hvornår på dagen eller ugen dit opslag giver mest værdi, skal du vide, hvornår brugerne på din Facebookside er til stede.

 

Der er mange skrøner og idéer om hvornår, det perfekte tidspunkt for opslag er. Hvis du vil kende sandheden omkring hvornår dine brugere er online, kan du se det på din Facebookside 🔎

 

Sådan ser du via en computer hvornår dine brugere er online:

 

1. Log ind Facebook og gå ind på din Facebookside.

2. Vælg ’Indblik’ i menuen til venstre.

 

 

3. Vælg dernæst ’Opslag’ i menuen til venstre.

 

 

Her kan du øverst aflæse hvor mange af dine følgere, der er online, fordelt over ugens dage.

 

På kurven under kan du se hvilke tidspunkter på dagen, der er flest brugere online.

 

Vær opmærksom på at dette billede er et eksempel. Din side har ikke nødvendigvis samme resultat. Tjek tallene for din egen Facebookside.

 

 

Hvis vi alligevel skal sige noget generelt, ser vi ofte mange aktive brugere midt på dagen i hverdagene. Vi anbefaler at lægge Ja Tak tilbuddet op på hverdage mellem kl. 9 og 15 eller om aften kl. 20.

 

Vores kunder, der bruger JaTakPortalen.dk, fortæller ofte om god erfaring med at lægge Ja Tak tilbud op i dette tidsrum.

 

Intet er skrevet i granit, så prøv dig frem for at se hvad der virker bedst for din målgruppe.

 

 

Bonustip til flere følgere

 

“Mine Ja Tak tilbud når ikke ret langt ud” 😞

 

“Jeg mangler følgere på min Facebookside” 😱

 

No problemo! 😁

 

Én af de ting du kan gøre, er at kombinere konkurrencer og Ja Tak tilbud. Det er simpelt, og du får stor eksponering på Facebook 🥳

 

Før du udgiver selve Ja Tak tilbuddet, laver du et opslag med en konkurrence, der referer til at der snart kommer et Ja Tak tilbud.

 

Deltagerne i konkurrencen har allerede smagt lidt på tanken om at eje præmien fra konkurrencen. Vælg derfor en præmie, der relaterer sig til dit Ja Tak tilbud. Så vil du have en større kundekreds, der er købsklar, når dit Ja Tak tilbud publiceres.

 

Her ser du et eksempel på, hvordan du kan bruge konkurrencer i forbindelse med dit Ja Tak Tilbud:

 

 

 

Det er nemt, ikke? 

 

Med ovenstående gode råd får du lynhurtigt aktivitet og nye følgere på din Facebookside. Ydermere får din forretning og varer samtidig rigtig meget eksponering.  

 

Føl dig fri til at benytte ovenstående eksempel og udskift teksten med din egen. Husk at uploade en fed video eller et flot billede.

 

Vil du se hvordan du bruger JaTakPortalen til at lægge Ja Tak tilbud op?

 

Så kan du finde en guide lige her😊

Guiden til JaTakPortalen fremsendes også automatisk, når du opretter en gratis prøveperiode her.  

 

Har du spørgsmål? Så tøv ikke med at chatte med os her.😊

 

 

Rigtig god fornøjelse med salget 🤩🚀

 

Vi tager alt det tekniske, så tager du forretningen

 

Det er let at komme i gang

 

0,-

 

Tilmeld dig nu og prøv gratis i 15 dage
... kræver ikke registrering af kreditkort.

 

Start nu